Weekendavisen, April 15-20, 2005

Imagination, Space and Liberty, hvor en måge ses i en loop-sekvens, mens den stiger og falder over en omvendt ventilatorvifte. Man får fornemmelsen af, at det er viftens luftstrøm, der holder mågen oppe, men også at den er dødens farlig for mågen at komme i nærkontakt med. Frank Franzens Showroom fungere flot, og energien i huset skal nok holde konceptet flydende i mange år endnu.

Den store fabrikshal på Sundholmsvej på Amager genlyder af hamren og banken. Men det er, fordi det er mandag, og som udstillingssted er hallen lukket og kunstnerne kan larme, som de vil. Fra onsdag til lørdag fungerer i alt fald noget af hallen som offentligt udstillingssted for samtidskunst under titlen The Showroom. Denne nordvestlige del af Amager er efterhånden fyldt med gallerier, især omkring Njalsgade, og Fabrikken For Kunst og Design føjer endnu en vigtig dimension til dette byens kunsthjørne, ikke mindst med åbningen af det kunstnerdrevne The Showroom i september sidste år. Den store gamle fabriksbygning, der oprindelig blev bygget som industrivaskeri, fungerer i dag som en selvejende institution, hvor kunstnere, fotografer, designere, arkitekter kan ansøge om en atelierplads. Der er plads til omkring 50 i de mindre atelierrum, der omkranser den flotte, rå kæmpe hal med skrå ovenlysvinduer i bygningens midte. Hallen kan bruges af kunstnere, der skal bygge store ting op, til teaterproduktioner og andre pladskrævende opgaver. Sidste år besluttede Fabrikken For Kunst og Designs brugerråd, at hallen også skulle fungere som udstillingssted, og billedkunstneren Frank Franzen, der har atelier i huset, fik opgaven med at tilrettelægge de første otte udstillinger. Franzens udstillingsrække kulminerer netop nu med to udstillinger, der varer frem til 30. april. Til udstillingen ”Dialogue” har han inviteret fire nordiske kunstnere til at skabe hvert et stedsspecifikt værk på kun en uge og i dialog med tre andre. Alle har hver fået en stor hvid væg på 12 x 4 meter opstillet over for hinanden. To af kunstnerne har fuldmalet væggen, mens de to andre har lavet mere installatoriske værker, men i kraft af deres enkle virkemidler og genkommende farver og materialer kommunikerer de fire store værker glimrende med hinanden. Ellen Hyllemose, der til daglig har atelier her, har rullet en række farvede tapetruller ned over væggen i en lagdels struktur, der rækker langt ud på gulvet. Det er et typisk Hyllemoseværk; en blanding af formelt-abstrakt maleri, installation og rumudsmykning. Med helt enkele, billige og nærmest underspillede virkemidler skaber hun en smuk og virkningsfuld formleg. På væggen overfor har svenske Kristofer Hultenberg malet væggen krasgrøn med et genkommende hvidt abstrakt mønster i dialog med allerede eksisterende former og farver i omgivelserne. Islandske Birgir Andrésson har malet sin væg blå med ordene ”clean shield” i koplementær orange skrift og farvekoden for de to farver påmalet. Han leger hermed med vores forståelse af, hvad farver er, bl.a. inspireret af sin opvækst med blinde forældre.Står man med ryggen mod Andréssons væg, ser man over på norske Kristina Bræins væg. I stil med Hyllemoses praksis har hun anbragt to spånplader omgivet af en tapet firkant, der på hel enkel vis skaber en stram abstrakt form. Ser man værket fra siden, opdager man, at der bag pladerne er stablet diverse affaldsagtige efterladenskaber fra arbejdet i hallen, ligesom hun indrager eller rettere indrammer et stykke af gulvet og desuden har lavet en høj hylde med stabler af bl.a. rengøringsklude. Hermed henvises også til hallens oprindelige brug som vaskeri. Dialogue-udstillingen er lidt speciel. Til de øvrige Showroom-udstillinger havde Franzen nemlig udtænkt et temmelig genialt koncept. Han fik møbelfirmaet Montana til at sponsere produktionen af otte mobile, hvide vægge på hver 4 x 4 meter, og de inviterede kunstnere blev bedt om at bruge dem i den konstellation, der nu passede til deres værk. Lige nu viser Franzen selv videoinstallationen ”Imagination, Space and Liberty”, hvor en måge ses i en loop-sekvens, mens den stiger og falder over en omvendt ventilatorvifte. Man får fornemmelsen af, at det er viftens luftstrøm, der holder mågen oppe, men også at den er dødens farligt for mågen at komme i nærkontakt med. Samtidig kombineres mågens udenfor med ventilatorens indenfor. Franzen har opstillet væggene som en aflang videokorridor, men de tidligere udstillere har hver gang brugt væggene forskelligt. En af de mest radikale var Marianne Jørgensen, der opstillede dem i en stor firkant, som man måtte op på en stige for at kunne se ned i. På bunden havde hun skabt et indendørs land art værk, hvor gule sennepsplanter efterhånden og i løbet af udstillingsperioden dannede ordene ”at elske, jeg elsker, jeg elskede, jeg har elsket, jeg havde elsket” som så til sidst visnede. Jeroen Kooijmans brugte væggene som videobiograf, mens Jesper Rasmussen skabte en åben T-form, hvor man gik ind gennem en korridor til et rum med to store totos på hver væg. Udover at hver udstilling har ændret vægformationen, har alle medier været taget i brug. De hvide vægge spiller på forestillingen om ”den hvide kube” og samtidig uden problemer kan bruge den fleksibelt og integrere den i et åbent arbejdende værkstedsmiljø som Fabrikken. For Frank Franzen har arbejdet med The Showroom været noget nær fuldtids det sidste lille års tid, og han har måttet stille sin egen kunstneriske karriere på stand by. Det hele hænger kun sammen på grund af et omfattende fundraising arbejde ntil hver eneste udstilling. Her til finalen er der både produceret et lille katalog til Dialogue-udstillingen og et samlet til alle de otte Showroom-udstillinger. Franzen har, med støtte fra husets brugerråd, opbygget en profil om stedet som levedygtigt og yders professionelt, og de otte udstillinger har været rigtigt godt besøgt. Fremover skal andre drive denne profil videre. 13 maj åbner gruppeudstillingen ”Popop”, der er kurateret af Torgny Wilcke og Claus Egemose, hvor hver af de otte deltager har fået én af væggene. Kubeformen bliver herved helt splittet op og klodserne kommer til at stå frit som kæmpe møbelelementer i hallen. Til efteråret vises bl.a. ”Det Europæiske Designhus”, hvor en række internationale designere og kunstnere giver hver sit bud på, hvor europæisk design og rumforståelse står i dag. Det ser ud til, at Frank Franzen roligt kan trække sig tilbage. Hans Showroom fungerer flot, og energien i huset skal nok holde konceptet flydende i mange år endnu.
Mette Sandbye, Weekendavisen